Vi sætter verdensrekorder i at passe på miljøet

Vindmøller er blot en af de ting, som Danmark har haft fokus på, og som vi er gode til. En anden ting er genbrug og genanvendelse. Vi har et pantsystem i verdensklasse, hvor mere end 90 pct. af alle flasker og dåser bliver genanvendt. Det gav sidste år en besparelse på 114.000 tons CO2, hvis emballagerne var blevet produceret af nye råstoffer. Det danske pant- og retursystem viser, hvordan bæredygtige løsninger i forhold til genbrug og genanvendelse af materialer kan være med til at sætte kursen for et nyt eventyr på størrelse med det, vindmøllerne har givet os.

Genbrug og genanvendelse

Genbrug er defineret ved, at et produkt bliver brugt igen, uden at materialet nedbrydes til et råstof. Øl- og sodavandsflasker genbruges eksempelvis, når de bliver indsamlet i pantsystemet og skylles og vaskes, før flaskerne bliver fyldt på ny og taget i brug igen.

Genanvendelse af produkter sker, når materialerne bliver bearbejdet og brugt til at lave nye produkter. Engangsflasker og dåser med pantmærke bliver i høj grad smeltet om til nye engangsflasker og dåser.

Den engelske tænketank Ellen MacArthur Foundation har lavet et regnestykke, der siger, at cirkulær økonomi – hvor materialer i produktion genbruges i det uendelige – kan øge Danmarks bruttonationalprodukt med 45 milliarder kroner årligt i 2035.

Carlsberg vil gerne gå forrest med bæredygtige løsninger

Carlsberg-formand Flemming Besenbacher ser en ‘gylden mulighed’ i at gå forrest og udvikle bæredygtige løsninger, der kan få danske virksomheder med helt i front, når det gælder cirkulær økonomi.

»Om nogle år vil vi slet ikke tale om cirkulær økonomi. Det vil være helt almindeligt. For i bund og grund er det jo bare sund fornuft. Hvis alle forbrugte, som vi gør i Danmark, skulle der tre jordkloders ressourcer til. Det holder jo ikke,« forklarede Flemming Besenbacher tidligere i år til Børsen.

Derfor arbejder Carlsberg frem mod at lancere en 100 pct. biobaseret ølflaske lavet af træfiber. Hos Carlsberg understreger de, at den skal tilbage for at kunne bruges til at lave nye flasker, så der kan skabes et cirkulært system på samme måde som med flasker og dåser af glas og aluminium gennem pant- og retursystemet.

Carlsberg er blandt de danske virksomheder, der har besluttet sig for at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig verden. Og det handler ikke kun om vindblæste fadøl i idylliske rammer. Bæredygtige målsætninger er en ufravigelig del af succeskriteriet i den 171 år gamle virksomhed.

Genbrug af flasker og dåser har været en del af virksomheden i mange år, men nu har bæredygtigheden fået indflydelse helt ind under malingen på de grønne øldåser – i bogstaveligste forstand. I tråd med det originale logo, som arkitekten Thorvald Bindesbøll designede for Carlsberg i 1904, er Carlsbergs design og logo på etiketterne nu ‘grønnere’ end nogensinde før. Carlsberg går forrest ved at benytte en ny miljørigtig trykfarve, der forbedrer genanvendeligheden af papiret og emballagen, det er trykt på.  

»Der skal ikke ret meget af den gamle trykfarve til for at bryde genanvendeligheden og reducere værdien af materialet. Derfor håber vi, at andre brancher og virksomheder også vil begynde at bruge mere bæredygtige typer trykfarve,« siger bæredygtighedschef hos Carlsberg Simon Boas Hoffmeyer. 

Cirkulær økonomi er god forretning, på samme måde som der er penge i vindmøller og solceller, og det er på vej frem. Ifølge den årlige statusrapport fra det globale policy-netværk REN21 var nye investeringer i vedvarende energi i 2017 næsten dobbelt så store sammenlignet med investeringer i fossile brændstoffer og atomkraft.

At Carlsberg udfaser kul som varmekilde på sine udenlandske bryggerier frem mod 2022, taler også ind i denne udvikling. Tiden er løbet fra fossile brændstoffer, og ingen sorte skyer skal hænge over Carlsbergs bryggerier i udlandet på grund af kulkraft. I stedet satser bryggerikoncernen i fremtiden på at generere varmeenergi gennem biobrændsel og biogas. Kort fortalt handler det om ikke at være en del af problemet, men en del af løsningen, når det gælder den globale opvarmning.  

Det samme gælder forbruget af vand i produktionen af øl. Adgang til rent vand har altid været en forudsætning for at mennesker kan leve, og at virksomheder kan producere varer. Derfor har Carlsberg valgt at gå aktivt ind i kampen for at minimere vandforbruget på deres bryggerier med et mål om at bruge halvt så meget i 2030.

Deres fokus på vand er heller ikke nogen ny ting. Adgangen til vand var en af hovedårsager til, at brygger Jacobsen valgte at flytte sit bryggeri til Valby Bakke, fordi her var der nemlig adgang til frisk vand.

Det var også i Valby, at J.C. Jacobsen grundlagde et forsøgslaboratorium i 1875.

For godt øl er brygget på forskning, og gennem tiden har Carlsberg Laboratorium været omdrejningspunkt for banebrydende forskningsresultater og revolutioneret moderne ølbrygning. Det var i laboratoriet på Valby Bakke, ølgær blev rendyrket, pH-skalaen blev opfundet og Øjvind Winges arbejde med at definere gode ingredienser til ølbrygning gennem sit forædlingsarbejde fandt sted. Øjvind Winges arbejde har skabt fundamentet for en af de senere års nybrud med udviklingen af den særlige maltbygsort Null-LOX, som har en række særlige egenskaber, der gør øllet bedre og brygningen mere bæredygtig.

»Det var en kæmpe sejr. Det gav en rent smagende og frisk øl, en længere holdbarhed samt et reduceret energiforbrug og vandtab, mens vi samtidig oplevede, at skummet på øllet blev mere stabilt,« siger Birgitte Skadhauge, der er forskningschef ved Carlsberg Laboratorium. 

En stor virksomhed med noget på hjerte

At handle i overensstemmelse med miljøet er ikke altid en lige linje for en børsnoteret virksomhed som Carlsberg. For sådan en virksomheds fornemmeste opgave handler om at skabe profit til sine investorer. Men selv investorer er begyndt at forstå, at virksomheder ikke bare kan forbruge, hvis de og vi skal være her på jorden i fremtiden.

For i en verden, hvor eksempelvis vand i fremtiden kan blive en mangelvare, handler det ifølge Carlsbergs kommunikationsdirektør, Anders Bering, om at skabe en modstandsdygtig forretning, som stadig kan levere produkter til sine kunder uden at forvolde skade på miljøet.

»Vi mener, at vi skaber en forretning, som er bedre rustet til at være her om 170 år. Vi har regnet ind i det her, at ressourcer bliver mere knappe, uanset om det er vand eller prisen på energi. Vi gør det, som man bør gøre som virksomhed – det er den her vej, verden er på vej hen,« siger han. 

I mange år har vores økonomi været lineær: Vi udvinder råstoffer, fremstiller produkter, forbruger – og smider ud. Dermed går utrolig mange ressourcer tabt. I cirkulær økonomi findes der i princippet ikke noget affald, og alting kan genbruges eller genanvendes til nye eller andre produkter.

For at det kan lade sig gøre, skal der laves rene materialestrømme. Det betyder i praksis, at materialer kun blandes sammen med samme type af materialer, eksempelvis kan sodavandsflasker i plast smeltes om og blive til nye sodavandsflasker, så længe de ikke blandes sammen med anden plast af lavere kvalitet eller andre materialer. I cirkulær økonomi er der altså ingen ressourcer, der går tabt, og materialerne bevarer deres værdi.