pH-skalaen så verden første gang på Carlsberg

1909

Allerede i folkeskolen får eleverne kendskab til pH-skalaen, når de dypper et særligt papir i en væske for at måle, om den er sur eller basisk. Den oplevelse kan de takke en forsker på Carlsberg for.

I begyndelsen af 1900-tallet var Carlsbergs bedrifter anerkendt blandt bryggere i hele Europa. Oprettelsen af Carlsberg Laboratorium havde allerede medført et nybrud i produktionen af øl med opdagelsen af den rendyrkede gær i 1883, og i 1909 kom endnu en af de store opdagelser, vi i dag har stor nytte og glæde af.

Inde i laboratoriet på Valby Bakke arbejdede en række af landets fremmeste videnskabsfolk utrætteligt på at gøre nye opdagelser – også dem, der lå udenfor ølbrygningens verden. En af dem, der gjorde en opdagelse, som de fleste af os nyder godt af i vores hverdag, var biokemikeren Søren Peter Lauritz Sørensen, som stod i spidsen for den kemiske afdeling på Carlsberg Laboratorium i 37 år, fra 1901 til 1938. Med ham blev vægten lagt på den såkaldte grundforskning, hvor sigtet var bredt og det først og fremmest handlede om at erhverve sig ny viden uden et praktisk mål.

Men alligevel havde S.P.L. Sørensens opdagelser stor betydning for ølbrygningen på Carlsberg. Ikke mindst når det gælder den mest kendte af hans forskningsmæssige landvindinger, pH-skalaen.

De fleste af os har i skolen prøvet at skulle dyppe en lap pH-papir i en væske og med udgangspunkt i dens farveskifte finde ud af, om væsken var sur, basisk eller neutral, ved at måle koncentrationen af brint-ioner. Men det er de færreste af os, der har tænkt på S.P.L. Sørensen og Carlsberg, mens vi har gjort det, selvom det var ham, der tilbage i 1909 definerede pH-skalaen. 

Med pH-skalaens 14 trin gav S.P.L. Sørensen verden en nem og tilgængelig måde til at undersøge et kendt fænomen på. Det var nemlig allerede kendt, at koncentrationen af brint-ioner bestemmer, hvor sur en væske er. Men man kunne ikke bruge det til noget, fordi tallene var så små og intetsigende. Det problem løste Sørensen ved at bruge logaritmerne til ionernes koncentration til at lave sin skala med 14 trin. Det tog alverdens forskere hurtigt til sig, og ti år senere var det helt normalt at bruge pH-skalaen i videnskabelige artikler, når man målte surhedsgraden.

»Der skal da noget til at udtænke det. Metoden er jo holdbar den dag i dag, og den kan bruges til alt: Lige fra marinebiologi til landbrug, til fødevarer, til medicin, til drikkevand – til hvadsomhelst. Det er så fundamentalt i alt, hvad vi laver,« siger forskningsdirektør på Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge om sin forgængers epokegørende opfindelse.

Og hvad har det så med øl at gøre? 

En hel del faktisk. Takket være S.P.L. Sørensens forgænger som leder af den kemiske afdeling på Carlsberg Laboratorium, Johan Kjeldahl, kunne bryggerne på Carlsberg måle proteinindholdet i malten, og for at undgå en sur urt var det vigtigt at have malt med et lavt proteinindhold.

Med S.P.L. Sørensens pH-måling fik man et nyt redskab til bedre at kunne holde øje med surheden under brygprocessen, så den i starten af processen kunne ligge mellem 5,2 og 5,5, hvilket giver de bedst mulige forhold for gæren og fermenteringsprocessen, så man i sidste ende får en øl, der har den rigtige smag.

Udover at definere den nye pH-skala, som snart var udbredt over hele verden, opfandt S.P.L. Sørensen den første maskine til at måle pH-værdien, og den står stadig i Carlsberg Laboratorium.

»Tænk på den konkurrencefordel, som opdagelserne gav Carlsberg: ren gær, lavt proteinindhold og pH. Det var det stærkeste bryggeri i verden. Men selvfølgelig, som med meget andet, gav Carlsberg det væk gratis til verden. Hvis de havde beskyttet det eller kun brugt det selv – wow,« lyder det drømmende fra Carlsberg Laboratoriums direktør for bryggeriforskning, Zoran Gojkovic.

Men som alle andre opdagelser på Carlsberg Laboratorium blev S.P.L. Sørensens afhandling om pH-skalaen også gjort tilgængelig for den brede offentlighed og for Carlsbergs konkurrenter, da den blev offentliggjort i tidsskriftet 'Angewandte Chemie'.

»På det tidspunkt var brygger Jacobsen jo død, men det står i statutterne, at laboratoriet skal offentliggøre de resultater, der bliver frembragt. Og det lever vi efter den dag i dag. Men vi sørger for først at få lavet en patentansøgning, så vi får beskyttet vores ting – og så publicerer vi,« siger Birgitte Skadhauge smilende.

1909

Hvad er pH-skalaen?

pH er en forkortelse for 'potens' og 'Hydrogen'. PH-skalaen, som S.P.L. Sørensen opfandt, viser, hvor meget syre (hydrogen-ioner) der er i en opløsning.

P.L. Sørensen brugte en såkaldt negativ logaritme for brint-koncentrationen til at skabe en skala fra 0 til 14, hvor en pH-værdi mindre end syv er en syre, syv er neutral og højere end syv er basisk.