Sådan opstod idéen til Carlsbergs ikoniske logo

Thorvald Bindesbøll var den bærende danske kunstner indenfor Skønvirke – en stilretning, der var beslægtet med den tyske jugendstil og den franske art nouveau-stil. Stilarten, der udspringer af naturens egen formgivninger, var på det tidspunkt dominerende i hele den vestlige verden, og selv den dag i dag inspirerer den kunstnere og formgivere verden over.

Thorvald Bindesbøll kom også til at arbejde for Ny Carlsberg, inden de to bryggerier endeligt blev lagt sammen. I 1902 var han således ophavsmand til etiketterne til to nye øl, henholdsvis Lys og Mørk Skattefri, efter der var kommet afgifter på øllene. Etiketterne var prydet af et stort svastikakors, som dengang var Ny Carlsbergs symbol, mens den tolvtakkede stjerne kendetegnede Gamle Carlsberg. Det var længe før, at svastikakorset blev synonymt med nazisternes rædselsregime og i folkemunde blev kendt som hagekorset. På Carl Jacobsens tid var svastikakorset mere et udtryk for bryggerens egen begejstring for ting fra antikken.

Da de to Carlsberg-bryggerier åbnede en fælles aftapningsanstalt i 1904, lavede man også den første fælles øl, nemlig den ikoniske Carlsberg Pilsner med kongekronen som tegn på, at man havde vundet titlen som kongelig hofleverandør. Og her var det ikke bare etiketten, mens også salgsbrevet, hvor både humlebladet og den karakteristiske Carlsberg-skrift er meget dominerende, som Bindesbøll havde designet. 

Mange har ment, at de karakteriske bogstaver skulle være inspireret af elefanter - som også står hugget ud i sten ved adgangsporten fra Valby til Carlsberg. Men det afviser designdirektør Bo Linnemann, grundlægger af bureauet Kontrapunkt, som har beskæftiget sig indgående med Bindesbøll, og som har videreudviklet hans logotype til en egentlig skriftfont for Carlsberg. 

»C'et i Bindesbølls Carlsberg kan minde om en stødtand, og man kan synes, at serifferne (fødderne i skriften, red) på bogstaverne minder om en elefantfod. Men jeg synes, at det er tydeligt, at det er humleplanten, som har inspireret Bindesbøll til ordmærket,« siger Bo Linnemann.

Han påpeger desuden, at hele skønvirkestilen var inspireret af floraen, altså blomsterne og planterne, og ikke af faunaen – dyrenes verden.

Hans udsagn bliver bakket op af det humleblad, der også optræder over r'et i Carlsberg i logoet på etiketten og er spredt ud over salgsbrevet for den nye øl.

»Det er første gang, at du ser humlebladet brugt som logo for sig selv. I mange år brugte Carlsberg også en tolvtakket stjerne med et svastika i midten, men efter 2. Verdenskrig måtte man opgive at bruge det, selvom det overhovedet ikke havde noget med nazismen at gøre,« fortæller Carlsbergs arkivar, Ulla Nymand.

Og hvad fik Bindesbøll så for at skabe det siden så velkendte Carlsberg-design? Anekdoten lyder på 6.000 kroner, men sådan forholder det sig ikke, hvis man spørger et af de mennesker, der ved allermest om Carlsbergs historie:

»Jeg har fundet kvitteringen, og designet kostede 300 kroner. Det er ikke mange penge i dag, men det var det dengang – det svarede til en halv årsløn for en funktionær,« fortæller Ulla Nymand.

Svastikakorset er i dag mest kendt fra naziregimet under 2. verdenskrig, men korset har en lang historie og blev anvendt allerede flere tusinde år før kristi fødsel, så i sin oprindelige form har symbolet intet med nazismen at gøre. Symbolet er tværtimod et tegn på lykke og håb og er et af de ældste symboler, der er blevet brugt. Antagelig efterligner symbolet også de himmelske bevægelser og kredsløbet.

Symbolet prydede en række af Carlsbergs produkter fra slutningen af 1800-tallet, indtil 2. verdenskrig betød, at man måtte opgive at bruge det.