J.C. Jacobsen gjorde ord til handling og forbedrede øl i hele verden

J.C. Jacobsens mission var nemlig ikke blot at tjene penge. Han ønskede at gøre en forskel for samfundet – til alles bedste. Bryggeren nedfældede visionen i De Gyldne Ord, der i dag bl.a. står skrevet på dobbeltporten ved indgangen til det tidligere Ny Carlsberg Bryggeri:

»Ved Carlsberg Bryggeriernes drift skal det stadige formål uden hensyn til øjeblikkelig fordel at udvikle fabrikationen til den størst mulige fuldkommenhed, således at disse bryggerier og deres produkter altid kan stå som et mønster og ved deres eksempel virke til, at ølbryggeriet her i landet holdes på et højt og hæderligt standpunkt.«

En klar vision, som J.C. Jacobsen selv kom til at eksemplificere brugen af, da han efter  Emil Chr. Hansens opdagelse rejste ud i verden for at dele deres viden. Men det skete ikke uden en magtkamp på de indre linjer med manden bag selve opdagelsen, Emil Chr. Hansen.

Emil Chr. Hansen, der var forstander og leder af den fysiologiske afdeling i forskningslaboratoriet på Carlsberg, havde arbejdet sig op fra små kår i Ribe. Han var gået fra by til by for at tage småjobs som maler, inden han var blevet lærer og siden havde videreuddannet sig på universitetet i København og endda var blevet præmieret for sine studier.

Ambitionerne var ikke til at tage fejl af hos den nu 41-årige forstander, og måske var det derfor, at han så anderledes på situationen end J.C. Jacobsen. Han mente, at Carlsberg burde holde på sin viden og udnytte den opdagelse, han havde gjort i laboratoriet.

Men den 72-årige brygger J.C. Jacobsen var tro mod sin vision: Alt, hvad der blev opdaget på Carlsbergs Laboratorium, skulle deles med verden. Ganske som det står formuleret i De Gyldne Ord.

To store egoer måtte derfor afgøre sagerne imellem sig: den aldrende bryggerpioner overfor opkomlingen, som havde gjort en fantastisk opdagelse, og som med en vis ret kunne føle sig som et overset geni. Det forklarer Bjarke Bundgaard, der er ølhistoriker på Carlsberg.

»De har haft et magtspil, de to. Om end de grundlæggende respekterede hinanden, så var der flere tegn på det modsatte. J.C. opfattede til tider Emil Chr. Hansen som tvær, utaknemmelig og arrogant, mens Emil Chr. Hansen betragtede J.C. som en succesfuld brygger uden egentlig videnskabelig forstand,« siger Bjarke Bundgaard om processen.

Selvfølgelig, fristes man til at sige, fik J.C. Jacobsen sin vilje og delte ud af sin viden. Brevvekslinger i Carlsbergs arkiver mellem J.C. Jacobsen og Emil Chr. Hansen på den ene side og internationale kollegaer, som eksempelvis chefbryggeren fra hollandske Heineken, på den anden side vidner om, at udlandet hurtigt fik øjnene op for kvaliteten i den nye, rene gær.

Og den dag i dag, står Carlsbergs virke stadig på skuldrene af De Gyldne Ord. Forskningen har været en del af Carlsbergs historie siden 1875 og er måske den største grund til, at Carlsberg i dag kan kalde sig verdens tredjestørste bryggeri. Og ny viden? Den deler man stadig.

I 1883 opdagede Emil Chr. Hansen, der var forstander på Carlsberg Laboratorium at dårligt øl ikke kun skyldes en infektion med bakterier, som den verdensberømte biolog Louis Pasteur ellers havde antaget. Årsagen kunne også være vildgær.

Emil Chr. Hansens rendyrkede derfor gæren, så den enkelte gærstreng blev isoleret og dermed blev stabil. Og det skulle vise sig at være et epokegørende bidrag til mikrobiologi og verdens ølhistorie.

C. Jacobsen forgudede Pasteur, og det var derfor ikke uden kamp, at Emil Chr. Hansen kunne overbevise brygger Jacobsen om sin revolutionerende opdagelse. De to havde et internt magtspil, men den rendyrkede gær blev delt med verden, og verdens øl blev rigere og bedre af den grund.